Hockenheim-banen blev bygget som test-bane i 1939 af Mercedes-Benz. Særligt kendetegnet ved to lange, brede langsider løber denne bane gennem et skovområde i nærheden af Rhinen. Den tyske regering finansierede en opgradering af banen i 1960'erne, hvor den hollandske bane-designer John Hugenholz var ophavsmanden til det reviderede layout med den snørklede "stadion"-sektion. Banen skabte triste overskrifter i 1968 efter den uforklarlige ulykke med efterfølgende død for Jim Clark under et F2 løb. Mere behagelige minder fulgte to år senere, hvor banen var vært for sit første F1 GP, vundet af Jochen Rindt, efter at Nurburg-ringen var blevet vurderet for farlig at anvende. Efter at Nurburg-ringen var blevet opgraderet vendte Grand Prix'et dog tilbage dertil, og Hockenheim lagde igen kun asfalt til Formel 2 og nationale, tyske løb. Niki Laudas ulykke på Nurburgring i 1976 betød at Grand Prix'et vendte tilbage til Hockenheim - igen af sikkerhedsmæssige årsager - og denne gang skulle det tyske GP forblive der. Ironisk nok så var det Lauda der vandt det første løb tilbage på Hockenheim i 1977. I 1980 døde Patrick Depailler under en test på banen, hvilket betød at en ny chicane blev tilføjet til den førhen så udfordrende Ostkurve. Pironi havde et alvorligt uheld i regnvejret i 1982, da hans Ferrari ramte en anden bil gennem en sky af små regndråber. Michael Schumachers stigende berømmelse gav garanti for en fest-stemning hvert år for hjemmepublikummet - især i 1995 hvor han vandt løbet. En større ombygning fandt sted i 2000 for at løse nogle problemer med tilskuer-kapaciteten og løbets omkostninger. Banens karakter ændrede sig fuldstændig idet banens lange, højhastigheds-sektioner blev fjernet, men den blev positivt modtaget af de fleste, da den afholdte sit første F1 GP i 2002.