Ofte stillede spørgsmål
Sidst opdateret: Jan 30 2010, 11:57:10


Kører

Spørgsmål: Jeg ønsker at forny min kørers kontrakt, hvordan gør jeg det?

Svar: Du kan forny en kontrakt når som helst, hvis kørerens overall ligger under gruppens grænse. Du betaler kontrakt-bonussen med det samme, men du betaler først den nye løn når kørerens "gamle" kontrakt er udløbet. For at forlænge skal du vælge Kører-kontrakt siden på GPROs Hovedkontor side (startsiden).

Spørgsmål: Jeg har fornyet min kørers kontrakt, men "løb tilbage" tallet har ikke ændret sig. Hvorfor?

Svar: Din kører vil færdiggøre sin nuværende kontrakt med dig, derefter påbegynde den nye med dig - da vil "løb tilbage" tallet ændre sig. Bare rolig, hvis han har aftalt betingelserne med dig så mister du ham ikke, medmindre du rykker ned i en lavere gruppe og din kørers overall er større end det tilladte i den lavere gruppe. Kontrakt-forlængelsen vil kunne ses i hovedkontoret på denne måde: Løb tilbage: 8 (+17). Men det kan ikke ses på andre sider udover kører-kontrakt siden.

Spørgsmål: Min kørers overall ligger over grænsen for min gruppe, men jeg ønsker at forlænge ham, hvordan?

Svar: Det kan du ikke. Hvis du planlægger lidt fremover, så er det muligt at forny din kørers kontrakt med yderligere 17 løb så snart du ansætter ham, på den måde kan du beholde ham i mindst 34 løb.

Spørgsmål: Hvor blev min kører af?

Svar: Enten er hans kontrakt udløbet - og du skal ansætte en ny! Eller også er du rykket ned og din kørers Overall var for høj til din nye gruppe.

Opdater bilen

Spørgsmål: Er det muligt at opdatere bilen efter Træning/Kvalifikation?

Svar: Ja, opdateringen virker stadig, men du bør huske at hvis du udskifter dele efter træning / kvalifikation, så vil det sandsynligvis påvirke din opsætning til løbet.

Spørgsmål: Hvorfor kan jeg ikke opdatere min bil?

Svar: Mulige årsager:

• Hvis pengebeholdningen er i minus kan du ikke opgradere din bil, du kan kun nedgradere delene.
• Du har allerede opdateret din bil, hvilket kun kan gøres én gang pr. løb.
• Du har overskredet tidsfristen for næste løb, som er halvanden time inden den planlagte start på løbet.

Spørgsmål: Alle mine bil dele er slidte, jeg er i gæld og kan ikke købe nye dele. Hvad skal jeg gøre?

Svar: INGEN PANIK! Du må lige tage det roligt og lære at styre sliddet på dine bil-dele, prøv at se på din kører-risiko. Prøv at gennemføre løbene så du får flere penge til at opdatere bilen. Du kan dog stadig nedgradere delene. Overvej meget grundigt hvad du bruger dine penge på. Et lille tip - i Rookie regnes selv en risiko på 40 som meget højt.

Spørgsmål: Hvad står K, S og A for?

Svar: Disse er Kraft, Styring og Acceleration egenskaberne ved din bil og er udtryk for bildelenes niveauer samt evt. optjente test point.

Spørgsmål: Hvad betyder bogstaverne K, A, S og B under "Bil type" på "Penge og bil-niveauer"-siden?

Svar: Dette er det overordnede karaktertræk ved bilen, K er Kraft, A er Acceleration, S er Styring og B er Balanceret.

Spørgsmål: Hvilken betydning har K, S og A?

Svar: Prøv at se på banens statistik, for eksempel, en bil med flest karakter point i Kraft vil være hurtigere på en bane, der favoriserer Kraft.

Spørgsmål: Hvor meget koster bil-delene for hvert niveau?

Svar: Det må du selv finde ud af - dele der har større effekt på bilens præstationsevne koster mere. Så en niveau 2 motor koster mere end en niveau 2 frontvinge.

Træning

Spørgsmål: Hvordan kommer jeg i gang?

Svar: Trænings-siden giver dig 8 omgange til at finde en opsætning for din kører/bil kombination på den pågældende bane. Indtast nogle indstillinger, f.eks. 500 i hvert felt, og se din kørers respons, og korrigér så disse indstillinger alt efter hvad køreren siger.

Spørgsmål: Hvad betyder indstillingerne når man kører træning?

Svar: På trænings-siden kan du lade din mus pege på det blå "?" for at få info om indstillingerne for hver enkelt del, her er dog en kort gennemgang:

• Vinger - en højere værdi giver mere downforce (aerodynamisk vejgreb) på bilen.
• Motor - en højere værdi favoriserer top-fart på bekostning af acceleration.
• Bremser - en højere værdi flytter bremsestyrken mere mod forhjulene.
• Gear - en højere gear værdi forøger topfarten men mindsker accelerationen.
• Affjedring - en højere værdi gør hjulophænget mere stift.

Spørgsmål: Min kører er tilfreds med opsætningen men jeg er stadig meget langsom. Hvad er der galt?

Svar: Der kan være mange grunde til at du er langsom - bilen, køreren, selv vejret påvirker opsætningen, og selv hvis køreren er tilfreds med sin opsætning er det ikke nødvendigvis den hurtigst mulige opsætning. Prøv at fin-tune din opsætning og se om du kan gøre bilen hurtigere.

Spørgsmål: Kørerens foretrukne opsætning er langsommere end en opsætning, som han ikke er tilfreds med, hvorfor?

Svar: Det er muligt at din kører ikke har nogen evner i opsætning af bilen - du kan træne hans tekniske indsigt for at lave om på det. Der kan være naturligvis også være andre årsager.

Spørgsmål: Hvilke dæk kan jeg bruge i træningen?

Svar: Du må bruge hvilken som helst dæktype du vil under træningen.

Spørgsmål: Mine trænings-omgange er meget langsommere end de tider, som de andre kører i kvalifikationen, hvad skal jeg gøre?

Svar: Der er mange parametre der påvirker din fart, det kan være bil-niveauer eller noget andet, som f.eks. at dine konkurrenter var heldige med at anvende høj risiko under kvalifikationen.

Kvalifikation 1

Spørgsmål: Hvilken dæktype skal jeg bruge i kvalifikationen?

Svar: De dæk du vælger at bruge i kvalifikationen er de dæk du vil bruge i løbet. Du bør vælge de dæk, som du tror giver dig den bedste strategi. Dækkene bliver slidt i løbet - når de er meget slidt vil du blive langsommere. Vælg dine dæk med omhu.

Spørgsmål: Hvis jeg vælger regnvejrsdæk, skal jeg så køre med dem hele tiden?

Svar: Nej, hvis du vælger regn-dækkene vil du også blive bedt om at vælge en type tørvejrsdæk til brug i løbet, hvis regnen skulle holde op.

Spørgsmål: Hvor længe holder dækkene?

Svar: Du kan få en god fornemmelse af hvor længe dæk-typer kan holde gennem tests. Dækslid afhænger af banen du kører på og temperaturen - andre ting påvirker også dæksliddet, men det må du selv finde ud af. Det er vigtigt at notere sig hvor længe dækkene kan holde, så du kan bruge de data i fremtiden.

Kvalifikation 2

Spørgsmål: Hvor meget benzin skal jeg bruge?

Svar: Den benzin du indtaster for Kvalifikation 2 er den benzin-mængde du har i tanken til dit første stint, dvs. når løbet starter, og antallet af liter bør afhænge af din strategi. Dette er et område af spillet som du bliver nødt til at eksperimentere med - du vil aldrig udgå af løbet pga. mangel på benzin, når tanken snart er tom kører din bil automatisk i pit. Så hæld gerne en masse benzin i bilen og se hvor meget du så brugte efter løbet på "Løbsanalyse"-siden. Så har du en god fornemmelse af, hvor meget benzin du har brug for - det er højst usandsynligt at noget løb kræver mere end 280L benzin.

Løbsopsætning

Spørgsmål: Jeg kan ikke lave ændringer på min opsætning, selvom løbet først starter om en time. Hvorfor ikke?

Svar: Siden med løbsopsætning bliver altid låst 1 time og 30 minutter inden starten på det direkte løb, således at spillets scripts kan køre nogle beregninger til løbet.

Bane information

Spørgsmål: Tiden ind/ud af pit for banen er 16,5 sekunder - er det en samlet tid for både ind og ud, eller 16,5 sekunder ind og 16,5 sekunder ud?

Svar: Dette er den samlede tid det tager at køre ind og ud af pit.

Vejr

Spørgsmål: Hvad betyder tiden 0t - 0t30m og så videre i vejrudsigten?

Svar: Disse tidsintervaller er baseret på omgangstiderne i løbet, ikke på tiden for visning af omgangene i den direkte løbsafvikling. For eksempel, med en gennemsnitlig omgangstid på 1:30.000 vil køreren tilbagelægge 20 omgange i et 30 minutters interval.

Direkte løb

Spørgsmål: Hvornår kan jeg se løbet?

Svar: Løbet kan følges direkte på tirsdage og fredage fra kl. 20:00 CET, 15 minutter før starten vil der være en knap på hovedkontor-siden i øverste højre hjørne (i stedet for nedtællingen til næste løb), der sender dig videre til den direkte løbsafvikling.

Spørgsmål: På den Direkte løbsskærm / Løbsgengivelsen er der et tal ved siden af den gule bjælke (Benzin tilbage) hvor der står noget i stil med ~22%, hvad betyder dette?

Svar: Dette er en cirka værdi for hvor meget benzin der er tilbage - den falder med 3 ved hver ændring. Derfor vil din resterende benzin være mellem 21% og 24%.

Spørgsmål: Når jeg ser den direkte løbsafvikling, så bliver siden ikke opdateret automatisk. Er det en fejl?

Svar: Nej, det er ikke en fejl. Det kan ske hvis din browser ikke understøtter JavaScript/AJAX eller hvis du har slået det fra.

Løbsanalyse

Spørgsmål: I "Løbsanalysen" står der at Benzin tilbage ved afslutning af stintet var 20%, 20% af hvad helt præcist?

Svar: "Benzin tilbage"-værdien er i % af tankens totale kapacitet, som er på 180 liter. Et eksempel: 20% tilbage: 180/100 = 1,8. 1,8 X 20 = 36 liter.

Spørgsmål: I mit løb stoppede jeg efter 4 omgange, jeg havde mere benzin i tanken end jeg bad mit pit-mandskab om at hælde på, hvordan kan de få benzin ud af bilen? Er det en fejl?

Svar: Nej, din bil vil forlade pitten med den benzin, der allerede er i tanken, pit-mandskabet vil ikke fjerne benzin fra bilen.

Test

Spørgsmål: Hvorfor bør jeg køre test?

Svar: Du skal ikke, men det er en god måde at lære mere om spillet, og desuden gør tests din bil bedre.

Spørgsmål: Bliver test-banen nogensinde udskiftet?

Svar: Normalt vælges der en ny test-bane ved starten af sæsonen, og så kan denne bane bruges hele sæsonen.

Spørgsmål: Hvordan kan tests forbedre bilen?

Svar: Du vil opdage at der er forskellige typer af tests, hver af dem fokuserer på en given bil-karakter - Kraft, Styring eller Acceleration, andre fokuserer på alle karakterer. De test-omgange du kører genererer test point. Efter løbet bliver disse omdannet til udviklings-point, og efter endnu et løb til konstruktions-point, og endelig til bil-karakter point, som tilføjes til bilens eksisterende KSA tal. Bemærk at test-kørsler slider på bilens dele.

Spørgsmål: Jeg får ikke lov til at teste, er det en fejl?

Svar: Hvis du har gæld kan du ikke køre tests. Derudover, hvis nogen bildel har mere end 90% slid får du ikke lov til at teste af sikkerhedsårsager.

Spørgsmål: Hvordan regner jeg ud, hvor meget benzin jeg brugte i et test-stint?

Svar: Før du kørte stintet angav du hvor meget benzin du ønskede i bilen, efter stintet vises mængden af benzin der er tilbage samt dæksliddet og omgangstiderne.

Spørgsmål: Hvorfor giver min kører ikke tilbagemeldinger under test?

Svar: Den eneste mulighed for at køreren giver dig tilbagemeldinger i tests er når du vælger "opsætning" som test prioritet.

Sponsorer

Spørgsmål: Jeg forhandler med 5 sponsorer og det tager evigheder, er der noget galt med sponsorerne?

Svar: Din handelsafdeling bruger for lang tid på for mange sponsorer - prøv at fokusere på 1 eller 2 sponsorer og se hvad der sker.

Spørgsmål: Hvorfor har jeg mistet min sponsor?

Svar: Måske har du vildledt dem under forhandlingerne. Måske sagde du, at du ville vinde mesterskabet? For at vinde mesterskabet skal du vinde i Elite-gruppen.

Spørgsmål: Min sponsor har stillet mig et spørgsmål, hvordan skal jeg besvare det?

Svar: Det er op til dig, men husk, at hvis du vildleder dine sponsorer bliver de måske utilfredse og lever ikke op til kontrakten.

Personale og faciliteter

Spørgsmål: Jeg har ingen gæld men jeg kan ikke træne mit personale, hvorfor?

Svar: Dette sker når dit personales niveau er højere end deres trænbare niveau (som afhænger af dine faciliteter). For at træne dit personale må du først opgradere dine faciliteter.

Teknisk direktør

Spørgsmål: Jeg kan ikke forny kontrakten på min tekniske direktør, hvorfor?

Svar: Det er ikke muligt at forny kontrakten på en teknisk direktør i GPRO. Dette skærper konkurrencen på markedet for tekniske direktører.

Spørgsmål: Min tekniske direktør er forsvundet, selvom der var flere løb tilbage i hans kontrakt, hvorfor?

Svar: Spillereglerne slår fast at en teknisk direktør vil forlade dig, hvis din pengebeholdning på et givet tidspunkt ryger under -$15.000.000, da du så ikke har råd til at aflønne ham og han vil ikke arbejde gratis. Eller også er du rykket ned i en gruppe der ikke tillader tekniske direktører.

Spørgsmål: Jeg kan ikke tilbyde kontrakter til tekniske direktører, hvorfor?

Svar: De eneste grunde hertil er:

• Du er ikke i rette gruppe, tekniske direktører er kun tilgængelige i Elite, Master og Pro grupper.
• Du har ikke råd til en teknisk direktør pga. en negativ pengebeholdning.
• Den tekniske direktørs Overall er for høj til din gruppe.

Spørgsmål: Hvis jeg kommer under -$15.000.000 vil min tekniske direktør så straks sige op, eller venter han og ser om jeg kommer over -$15.000.000 efter løbet?

Svar: Han smutter før løbet.

Samlet stilling

Spørgsmål: Hvad betyder det "N" der står efter navnet på nogle managere i den samlede stilling?

Svar: "N" betyder at denne managers pengebeholdning er negativ.

Teams

Spørgsmål: Bliver pengene fra team pointene delt ved sæsonafslutningen, eller er dette beløb hvad hvert enkelt teammedlem modtager?

Svar: Pengene fra team point vil blive delt ligeligt blandt alle teamets medlemmer.

Oprykning/Nedrykning og Sæsonafslutning

Spørgsmål: Hvornår bliver oprykning / nedrykning beregnet, er det før eller efter alle præmiepenge er uddelt?

Svar: Oprykning og nedrykning bliver beregnet efter bonussen til top 10 placeringerne udbetales efter sæsonens sidste løb, og FØR præmiepenge for optjente point, team penge og bonus for deltagelse i alle sæsonens løb udbetales. Det er bedre at planlægge sin oprykning og sørge for at der er penge til fortsat at forbedre bilen, det vil ikke være en god ide at rykke op med kun lidt penge.

Spørgsmål: Hvad bliver nulstillet i Rookie ved sæsonafslutningen?

Svar: I Rookie vil nogle af dine tal blive nulstillet ved sæsonafslutningen, dette sker efter opryknings-/nedryknings-scriptet:

• Bil niveauer - alle nulstilles til niveau 1
• Faciliteter - alle nulstilles til niveau 0
• Kører - hvis din kører ligger over Overall for Rookie (85) før sæson-nulstillingen, vil du miste din kører
• Penge - vil blive nulstillet til $30.000.000
• Sponsor - en standard-sponsor bliver tildelt, andre sponsorer fjernes og alle igangværende forhandlinger annulleres
• Test Point - alle bil-karakter point nulstilles
• Personale - nulstilles

Spørgsmål: Hvad bliver ikke nulstillet ved sæsonafslutningen i Rookie?

Svar: Rookie-nulstillingen har ingen effekt på følgende:

• Kører - hvis han er under Overall for Rookie (85) bliver han ikke nulstillet
• Team - hvis du allerede er i et team, så fortsætter dit team-medlemskab
• Personlige stats - alle dine stats forbliver

Spørgsmål: Hvad sker der når sæsonen er slut?

Svar: Her er en liste over hvad der sker:

• Efter det sidste løb bliver pengene for top 10 placeringer uddelt
• Opryknings- /Nedryknings-script
• Salg af dele / faciliteter for at få plus på kontoen igen
• Bonuspenge for samlet pointhøst
• Penge for team point
• Pengebeholdningen for alle managere i Rookie bliver nulstillet.
• Bonus for deltagelse i alle løb

Spørgsmål: Hvornår bliver løbs-kalenderen for næste sæson offentliggjort?

Svar: Normalt offentliggøres bane-listen med foreløbige løbsdatoer 3-4 løb før afslutningen på nuværende sæson - den forventede dato for sæson-nulstillingen offentliggøres efter sæsonens sidste løb.

Profil

Spørgsmål: Jeg har en ven som spiller GPRO og jeg vil gerne i samme Rookie gruppe næste sæson. Er det muligt at anmode om det?

Svar: Ja, alle managere kan vælge en foretrukken Rookie gruppe. Dette kan gøres i Profil indstillinger -> Nulstil eller Slet profil -> Foretrukken Rookie gruppe. Sørg for at både du og din ven vælger den samme gruppe. Denne indstilling får kun effekt hvis du spiller i Rookie den efterfølgende sæson og har ingen effekt for managere der spiller i eller rykker op i højere divisioner. Managere i højere divisioner som ønsker at nulstille tilbage til Rookie skal stadig anmode om dette via Profil indstillinger -> Nulstil eller Slet profil -> Nulstil din profil.

Spørgsmål: Mit navn er forkert men det ændrer sig ikke, når jeg opdaterer det i min profil. Hvorfor?

Svar: Så snart din profil er godkendt kan du ikke selv ændre dit navn i spillet. Hvis dit navn er ukorrekt, så kontakt en af administratorerne og de vil ændre det for dig.

Spørgsmål: Jeg kan ikke oploade mit billede, er det en fejl?

Svar: Hvis du prøver at sende os et billede, der er større end 30KB, så får du måske en fejl. I så fald skal du formindske dit billede inden du sender det. Hvis du er usikker på hvordan du formindsker billedet, så er du velkommen til at kontakte en af administratorerne.

Forum

Spørgsmål: Hvordan søger jeg i Forum?

Svar: Få adgang til fora ved at benytte "Forum" knappen øverst på siden, klik derefter på Søg. Her vil du se muligheder for at søge i forummet. Du kan søge på forfatter eller på specifikke ord. OBS: standard muligheden er sat til at søge efter emne titler. Du kan søge på hele fora ved at vælge "Hele indlæg" muligheden.

Spørgsmål: Jeg vil gerne bruge kursiv, fed skrift og understregninger i forummerne, er det muligt?

Svar: Ja, der findes særlige koder til dette formål. Koderne vises som kantede parenteser ([tag]noget tekst[/tag]) som følger:

Kursiv - koden er "i"
Fed skrift - koden er "b"
Understreget - koden er "u"
Overstreget - koden er "s"

Spørgsmål: Hvordan kan jeg citere et andet indlæg i forum?

Svar: Bare markér den tekst du ønsker at citere med musen og klik på "Citat" ved siden af det indlæg du citerer fra. Den citerede tekst vil dukke op i "Besvar dette emne"-tekstfeltet i bunden af tråden, du vil bemærke at det er indrammet af "quote"-koder ([quote]noget tekst[/quote]).

Spørgsmål: Hvad er det for nogle uhyggelige øjne i bunden af alle siderne i forum?

Svar: Hvis du klikker på de blinkende øjne, så vil det emne du læser lige nu blive tilføjet din favorit-liste, og emnet vil derefter dukke op i "Seneste diskussioner"-sektionen på start-siden.

Spørgsmål: Hvad er det røde symbol ved siden af de uhyggelige øjne i bunden af siden på en forum-tråd?

Svar: Hvis du klikker på symbolet, så vælger du at tilføje den nuværende tråd til din Ignorer-liste. Når den ignoreres vil tråden ikke længere blive vist i "Seneste diskussioner"-sektionen på start-siden.

Ofte stillede spørgsmål
Sidst opdateret: Jan 30 2010, 11:57:10